Gode råd til indretning af babyværelse

leander-diy-indretning

Er det første barn på vej, så skal det første babyværelse også indrettes. Det er vigtigt at overveje hvilke møbler du ønsker at investere i.

Jeg har samlet et par gode råd om indretning af babyværelset

  1. Overvej hvor længe et børne møbel skal bruges. Det kan være en god idé at købe en solid tremmeseng, som kan bygges om til en børne og junior seng.
  2. Overvej om møblet skal bruges til et, eller måske også kunne holde til flere fremtidige børn. Skal det holde til flere fremtidige børn, så skal du gå efter møbler i en høj kvalitet.
  3. Kig på, hvilke materialer møblet er lavet af, og om det er fremstillet med miljøet for øje. Det er for mig vigtigt at tjekke om møblerne indeholder giftige stoffer og emissioner, som så overføres til mit barn, når det benytter møblet.
  4. Hvis du gerne vil have et møbel, der kan bruges igennem flere år, for så er det en god idé ikke at vælge farver og materialer, som er meget markante, eller kønsorienteret. Vælg i stedet et enkelt og stilrent udtryk. Brug i stedet sengetøj, puder og illustrationer på væggene til at give værelset et mere personligt præg. I modsætning til et møbel er småt tilbehør nemlig nemmere og billigere at skifte ud i takt med, at dit barn bliver ældre eller du får flere børn af forskellige køn.
  5. Overvej hvad babyværelset skal indeholde det første år. Mener du at baby skal sove på eget værelse i løbet af det første år? I så fald skal du have plads til tremmesengen i babyværelset. Skal puslebordet også være på babyværelset eller måske skal det være på badeværelset? I barnets første leveår bruges babyværelset primært til pusle, sove og opbevaring af legetøj og tøj. Det kan også være her du går ind og ammer/giver en flaske. I så fald bør du overveje en god lænestol som også være i børneværelset.

Jeg har samlet et lille udpluk af møbler til babyværelset som jeg er helt vild med. Møblerne kommer fra henholdvis Leander og Sebra. Begge er kendte mærker, som sælger kvalitetsmøbler på det danske marked.
Indretning af babyværelse med Leander

leander-diy-indretning

Leander puslebord, Leander tremmeseng og Leander vugge. Tremmesengen kan udvides til børneseng og juniorseng.

Indretning af babyværelse med Sebra

sebra-diy-indretning

Sebra kili puslebord, bogkasser til opbevaring og Sebra Kili tremmeseng. Tremmeseng kan udvides til tremmeseng til børn i ca. 7 års alderen.




Gem

Gem

You may also like...