Vil du gerne arrangere en god leg til børnefødselsdagen?
“Simon siger” er en klassisk legeaktivitet, der ofte bruges som en sjov måde at underholde og engagere børn til børnefødselsdagen.
Reglerne er ret enkle, men det kræver opmærksomhed og hurtige reaktioner at lege “Simon siger”. – Og til det skal det lige nævnes, at det ikke behøver at være “Simon siger”, det kan være hvem som helst der “siger” og en god idé kan være at lege legen med fødslelaren som “den der siger”, f.eks “Amalie siger” eller “Alexander siger”.
Læs også >> Gode råd til at gøre flyrejsen lettere for børnene
Praktisk information om Simon siger
Aldersgruppe: Fra 4 års alderen og opefter
Deltagere: Sjovest hvis der er 5+ deltagere + en “simon” men der er intet minimum eller maksimum antal deltagere.
Rekvisitter: Ingen
Sådan leger du “Simon siger”:
Vælg en “Simon”: En person der er lederen, det kan f.eks være fødselaren eller en voksen. Denne person vil give kommandoerne i legen.
Simon siger og Simon siger Ikke: Lederen begynder sætningen med enten “Simon siger” eller “Simon siger ikke.” Hvis sætningen starter med “Simon siger,” skal deltagerne udføre handlingen. Hvis sætningen ikke starter med “Simon siger,” skal deltagerne forblive stille og ikke udføre handlingen.
Eksempler på kommandoer kan f.eks være “Simon siger klap i hænderne,” “Simon siger hop på ét ben,” eller “Simon siger rør ved din næse.” Det afgørende er at lytte opmærksomt og kun reagere, når kommandoen starter med “Simon siger.”
Hvis en deltager udfører en handling, når der ikke bliver sagt “Simon siger” så er de ude af legen. Det samme gælder hvis en deltager ikke udføre en handling når det bliver “Simon siger”.
Vinderen: Spillet fortsætter, indtil der kun er én person tilbage. Den sidste tilbageværende deltager er vinderen.
Læs også >> Leg: Sæt næsen på Olaf (Frost fødselsdagsleg)